Om os
Daginstitutionen Åen - vuggestue og børnehave i Sengeløse.
Åen er en kommunal daginstitution for børn i alderen 0 - 6 år. Institutionen ligger i skønne landsbyomgivelser i Sengeløse, og her har vi gode indendørs og udendørs faciliteter.
I Åen er der cirka 30 vuggestuebørn i alderen 0 - 3 år og omkring 60 børnehavebørn i alderen 3 - 6 år. Vuggestuen og børnehaven ligger i hver deres hus - med hver deres legeplads.
Her i Åen kan vi godt lige at være udenfor. Derfor tilstræber vi os, at børnene er ude mindst en gang om dagen. Når vi er ude bruger vi ofte egen legeplads og nærmiljøet - det omkringliggende samfund.
Vuggestuen er samlet i 1 hus, som består af 3 stuer med cirka 9 - 12 børn og 3 voksne på hver stue.
Børnehaven har 2 afdelinger - Troldehuset og Hytten, som har hver deres hus:
- Afdeling Troldehuset - hvor der er cirka 40 børn fordelt på 2 - 3 grupper - med hver 2 voksen i hver gruppe.
- Afdeling Hytten - hvor der er cirka 25 børn i en stor gruppe - med 4 voksne.
Mere om Åen
Høje-Taastrup Kommune har valgt at inddele daginstitutionerne i klynger. Åen hører til Klynge D sammen med Børnehuset Flinteby og Daginstitution Lyngen.
Klyngeleder: Maj-Britt Søgaard
E-mail: Maj-BrittMa@htk.dk
Daginstitution Åen
Spangåvej 12 - 12A
2630 Taastrup
Telefon: 43 35 32 80
Pædagogisk leder: Maj-Britt Søgaard
E-mail: Maj-BrittMa@htk.dk
Åbningstider
Mandag - torsdag: Klokken 06.30 - 17.30
Fredag: Klokken 06:30 - 17.15
I Høje-Tåstrup Kommune arbejder vi ud fra 3 grundværdier:
- Vi har høje ambitioner for alle børn - alle har talenter og ressourcer.
- Vi understøtter udviklingen af livsglade engagerede, nysgerrige børn, der er medskabere af deres liv.
- Børn har ret til kontinuerlig læring i legende, demokratiske fællesskaber.
Udover Høje-Tåstrups Kommunes tre grundværdier har vi i Åen et særligt fokus på at arbejde ud fra den nye styrkede læreplan*. Læreplanerne giver mulighed for, at vi arbejder særligt med udviklingen, læringen, dannelsen og trivslen af det hele barn. Vi tilbyder børnene et pædagogisk miljø, der inspirer og udvikler dem.
Det ressource-orienterede børnesyn
Det ressource-orienteret barnesyn er et vigtigt pejlemærke i vores hverdag, hvor det at være barn har værdi i sig selv. Vi har fokus på mestring og det der lykkes for børnene. Barnet skal være i et miljø, hvor det oplever at få succesoplevelser - og dermed opnår større selvværd og selvtillid.
Den anerkendende tilgang og børnenes medbestemmelse
Vores faglige fokus er rettet mod et anerkendende og udviklingsstøttende samspil med børnene, hvor vi blandt andet er optaget af at se og følge børnenes initiativer. Vi vil styrke og udvikle barnets kompetencer, skabe rammer for barnets unikke personlighed og være en del af fællesskabet. Vi mener, at barnet skal opleve medbestemmelse og være en aktiv medspiller i eget liv. Barnet skal opleve muligheden for at træffe et valg - have en vis frihed, inden for nogle voksensatte rammer. Vi møder barnet i dets nysgerrighed.
den nye styrkede læreplan* - læse mere her:
Både vuggestuen og børnehaven benytter sig af de faciliteter, som er i landsbyen. Blandt andet de lokale legepladser, klubskoven, Gadekæret og generelt de naturskønne omgivelser i nærområdet.
Derudover benytter børnehaven sig ofte af Vestskoven.
Børnehaven har desuden et tæt samarbejde med Sengeløse Plejehjem, hvor de jævnligt er på besøg. Ligesom de ældre borgere besøger Åen.
Derudover er der en årlig tradition, at Sengeløse Plejehjem inviterer de ældste børnehavebørn til et fastelavns arrangement med boller, udklædning og “Slå katten tønden.”
Åen er naboer til Sengeløse Skole, og vi har et tæt samarbejde med både SFO’en og skolen i forbindelse med overgangen fra børnehave til SFO / skole.
Høje-Taastrup Kommune fører tilsyn med alle forskellige typer af dagtilbud, der er på 0-6 års området i kommunen.
Læs "Tilsynsrapport 2023-2024" for Åen.